lørdag den 30. maj 2009

Næsten sommer?
















Både kalenderen og meteorologerne kalder det sommer nu! Helt forkert kan det ikke være, da i hvert fald vejret i Rødovre er sommerligt.
Med nedsat arbejdstid har jeg ind imellem cykelturene bedre tid til at iagttage mine omgivelser og fundere over ”livsens alvor”!
Med lidt flair for detaljen vrimler det med objekter, der beder om at lægge ryg til et måske et lidt anderledes billedmæssigt udtryk. De mere eksistentielle overvejelser giver jo heldigvis ikke endnu anledning til mere alvorlige depressioner.
Et sted, der måske netop i godt vejr, er rigtig dejligt at være er i Zoologisk have, hvor jeg ofte cykler hen og drikker en kop kaffe eller et glas koldt øl. Med sin mangfoldighed er Zoo også et godt område at søge egnede statister. Alle disse, på et lidt højere niveau, levende væsener er dog meget vanskeligere at bruge som grundmateriale, end botanikken, til de billeder jeg synes er interessante.Måske lige med undtagelse af pelikanen der er en meget fotogen fugl.

tirsdag den 19. maj 2009

Forårsdepression?
















Pludselig ser jeg at jeg kun lavede to indlæg i april måned og slet ingen i maj endnu! Er det lysten der mangler? Nej. Er det af mangel på brugbart stof? Nej. Hvad så? Jeg tror det har noget at gøre med at finde en fællesnævner for udgivelsen? En sammenkædning af det visuelle indtryk og det verbale udtryk. Udeblivelsen af denne her og nu oplevelse kan jo skyldes en forårsdepression!? Som følge af hvad? Alt for godt vejr? Alt for mange smukke blomster, og dermed gode motiver, omkring én? Mit nye fotoapparat? Måske at det bliver tidligt lyst om morgenen og man ikke kan sove? Nej vel? Det må være noget andet. Jeg kan ikke finde nogen god grund og strengt taget er det vel heller ikke nødvendigt. Sådan er det bare!I skal dog ikke snydes for et par billeder. Læg selv ord på i den udstrækning behovet opstår.