onsdag den 16. december 2009

Julefred!















København summer som følge af COP15 mødet, af meget travle politikere og engagerede NGO’er. Den snarlige jul hører man derfor ikke så meget til.
Med min holdning til julen og dens bagrund, er det helt fint for mig. Titlen ”julefred” skal derfor ikke tages på nogen måde anderledes end rent bogstaveligt. SLAP nu lidt af og prøv f. eks. på, at opleve de mange billeder igen, som jeg har bragt det sidste år.
Årets sidste fire billeder bliver i julens tegn: julelys, julesne, julekaktus og ikke mindst husets to julenisser. Fyren med det store skæk er Bo-Bo, der er en skovnisse i familie med troldene, og nørkle nissen Julius, der er lavet af frivillige strikkedamer for Røde Kors.
Må I alle få en fredelig periode til lidt eftertænksomhed!





søndag den 22. november 2009

Grøn vinter!











I Danmark har man et begreb der hedder ”grøn vinter” i modsætning til det tidligere mere normale på vore breddegrader ”hvid vinter”. Helt hvor meget sne der skal til for at en vinter kan kaldes hvid, ved jeg ikke; men det er ganske vidst, at de grønne vintre, alt i alt, er rarere.
Det er da ok med et par dage med sne, hvor hver morgen starter med at skovle fortovet frit for nattens drys, men ligefrem sne i ugevis er det rart at undgå. Én positiv ting ved snevejr er selvfølgelig at det lysner meget i denne mørke tid, samt at det ser smukt ud.
De rigtig sneglade tager til Norge, Sverige eller sydpå til Alperne. Heldigvis er vi mennesker jo meget forskellige, hvad det angår.
Med håbet om at det må blive en grøn vinter viser jeg fire grønne billeder.




mandag den 9. november 2009

November fobi?











Novembers regn, blæst og kulde, men ikke mindst mørke, kan være svær at komme igennem. Det bliver i højere grad indendørs sysler, som kommer i første række. En del af disse foregård ved PC’en, hvor en lang række fotografier bliver gransket en ekstra gang.Den gule blomst fra sommerhaven stråler som en sol imellem de tre meget forskellige rødlige blomster.




søndag den 18. oktober 2009

Forskelligheder?







De tre små billeder i denne omgang viser eksempler på det nærmest fløjlsbløde, cremede og lækre over noget lidt mere oprørsk rødt afsluttende med noget meget roligt, hvor grundmotivets tyngde slår igennem.
Jeg synes alle tre billeder på hver deres måde fint lever op til min – ikke altid opfyldte – målsætning om at den/det der fotograferes ikke bliver det for sin egen skyld, men primært som model for et andet udtryk.




mandag den 28. september 2009

luftigt!











Til de der har gjort sig et par tanker, og måske ikke helt har fået øje på spændvidden i billederne i det sidste indlæg, var løsningen: I vandet, i jorden, og i luften! Det første billede er noget af hovedet på en stor havskilpadde, og jorden er symboliseret ved en jordsvamp som jeg fandt i haven. "Luftens" repræsentanter giver vist så sig selv. Og for nu at blive ved "luften" kommer der fire billeder som jeg synes er rigtig lette og luftige. "Nok se, men ikke røre"!

fredag den 18. september 2009

"Hele vejen rundt!"











Den lidt kryptiske titel henviser til at spændvidden i de fire billeder. Ret konkret og ikke philosofiskt. Så prøv at regne den ud!




Har ikke meldt mig på bloggen i nogen tid, da jeg sammen med en ven har bygget et drivhus i haven. (grundlag for fremtidige blomsterbilleder). Planlægning indkøb og etablering har taget ret meget energi, men det værste er ved at være overstået.

onsdag den 26. august 2009

Genfødsel!?











Kan I også mærke det? Denne fornemmelse af, at påbegynder noget man ligesom har været igennem tidligere? Ret beset er det jo ikke en fornemmelse, men helt konkret. Fotoet i den genre jeg forsøger at vise på blokken, har ligesom holdt en sommerpause.
Ikke fordi grundmotiverne – blomsterne - ikke har været der – tværtimod – men nok fordi focus har været på andre områder.
Lange varme sommeraftener inspirerer jo ikke ligefrem til at sidde bag skærmen og hygge sig. Men jeg har da ikke forsømt, at tage en del billeder der senere skal gennemgås nærmere.
Som en lille start kommer her fire billeder.




fredag den 10. juli 2009

Gejst??











Èn betydning af begrebet ”gejst” synes jeg man kan sidestille med ”en drivende lyst”.
I en betydning som ”ånd”, bliver det mere direkte og går ligesom mere på indholdet, men dog alligevel i tråd med ”lyst”, der lige som mere går på processen.
Hvor vil jeg nu hen med den snak?? Jo, resultatet af en maleres gejst er værker, der konkret kan have et meget varierende indhold, men hvor udtryksformen kan være ret ensartet over adskillelige år, ja i et helt liv.
Analogt med malerens situation ser mine billeder ret forskelligt ud, samtidigt med at jeg forsøger at leve op til min tidligere beskrivelse af, hvad det er jeg prøver på. (læs indlægget ”Hvorfor foto/billeder” Feb. 2009). Forskellen er nok bare den, at mit ”billed-indhold” er drevet af et ønske om, at resultatet skal behage mit/beskuerens øje, i højere grad end være styret af mere dybsindige psykologiske, politisk eller kulturelle ideer. Det var dog alligevel pokker til omvej for blot at konstatere, at gejsten ikke fejler noget, hvilket kan ses af de følgende eksempler holdt i muntre farver:

mandag den 29. juni 2009

Agurketid?
















Begrebet dækker som bekendt over den situation, hvor der er mangel på relevant og fornuftigt stof indenfor specielt pressen. Medierne føler sig tvunget til at bringe historier, som man normalt ville have udeladt. Hvorvidt begrebet dækker over perioden, hvor agurkeplanterne plejer at blomstre, vides ikke, men de er sammenfaldende. Og når talen nu falder på agurker, så må jeg jo erkende at en agurkeblomst ikke findes i min fotosamling af blomster. Nå, det er der jo i øvrigt en hel del andre blomster der heller ikke gør.
Uden at være sikker, kunne jeg forestille mig, at de ligner blomsten på en Courgette (også kaldet Squash eller zucchini), der jo har en meget sart langstrakt gul/orange snoet trompetblomst, der i øvrigt kan spises (som stort set alle blomster).
En ikke realiseret drøm om et drivhus, vil engang i fremtiden kunne kaste lys over dette lille mysterium.
Agurketid her? Ikke tale om! Se:





lørdag den 13. juni 2009

Regnvejrsdøgn!
















På denne fredag, min ugentlige fridag, og natten inden, har regnen væltet ned i så store mængder, at de sidste fem års rekord er slået. Omkring 80 mm regn er det blevet til. Langt mere end på en hel almindelig juni måned.
Temperaturen udenfor er ca. 12 grader og det stormer fra nordvest! Hvad er mon meningen? Man skulle tro det var efterår.
Nå, efter at have tændt op i brændeovnen, med en anelse dårlig samvittighed, p.g.a den almindelige holdning til brændeovne, vender humøret langsomt tilbage. Hvad er så rarere end at tænde for PC’en og sætte sig til at se på bl. a. fotos af nogle af de blomster som Bodil har taget ind fra haven inden denne styrtregn begyndte? A-pro po haven. Inden regnen havde vi en stor rosenbusk stående i fuldt flor. Nu er den ribbet for blomster. Til gengæld er der gult/hvidt på jorden flere meter rundt om busken. Jeg skal skåne mine tilskuere for synet, så jeg viser Jer i stedet nogle af de mere rare billeder.

lørdag den 30. maj 2009

Næsten sommer?
















Både kalenderen og meteorologerne kalder det sommer nu! Helt forkert kan det ikke være, da i hvert fald vejret i Rødovre er sommerligt.
Med nedsat arbejdstid har jeg ind imellem cykelturene bedre tid til at iagttage mine omgivelser og fundere over ”livsens alvor”!
Med lidt flair for detaljen vrimler det med objekter, der beder om at lægge ryg til et måske et lidt anderledes billedmæssigt udtryk. De mere eksistentielle overvejelser giver jo heldigvis ikke endnu anledning til mere alvorlige depressioner.
Et sted, der måske netop i godt vejr, er rigtig dejligt at være er i Zoologisk have, hvor jeg ofte cykler hen og drikker en kop kaffe eller et glas koldt øl. Med sin mangfoldighed er Zoo også et godt område at søge egnede statister. Alle disse, på et lidt højere niveau, levende væsener er dog meget vanskeligere at bruge som grundmateriale, end botanikken, til de billeder jeg synes er interessante.Måske lige med undtagelse af pelikanen der er en meget fotogen fugl.

tirsdag den 19. maj 2009

Forårsdepression?
















Pludselig ser jeg at jeg kun lavede to indlæg i april måned og slet ingen i maj endnu! Er det lysten der mangler? Nej. Er det af mangel på brugbart stof? Nej. Hvad så? Jeg tror det har noget at gøre med at finde en fællesnævner for udgivelsen? En sammenkædning af det visuelle indtryk og det verbale udtryk. Udeblivelsen af denne her og nu oplevelse kan jo skyldes en forårsdepression!? Som følge af hvad? Alt for godt vejr? Alt for mange smukke blomster, og dermed gode motiver, omkring én? Mit nye fotoapparat? Måske at det bliver tidligt lyst om morgenen og man ikke kan sove? Nej vel? Det må være noget andet. Jeg kan ikke finde nogen god grund og strengt taget er det vel heller ikke nødvendigt. Sådan er det bare!I skal dog ikke snydes for et par billeder. Læg selv ord på i den udstrækning behovet opstår.