onsdag den 7. september 2011

Arachnofobi!

Overskriften betyder edderkoppefobi, eller på almindeligt dansk, at man er bange for edderkopper. Det er der vist en del, især piger?, der er.
Jeg er det ikke – heldigvis – for forleden dag var jeg meget tæt på at blive viklet ind i et stort eddekoppespind. Den formastelige havde sneget sig ind i drivhuset ved højlys dag og spundet sit net med det ene holdepunkt i tomatplanten. Pludselig så jeg denne kæmpe korsedderkop foran næsen og nåede at stoppe. Den var så flot, at jeg hentede fotoapparatet. Da jeg nåede tilbage var en flue så uheldig at gå i nettet. Og når der er mad i nettet bliver edderkoppen meget hurtig og byttet spindes ind i en lille pakke inden fortæring. Jeg nåede at tage et par billeder af det.