Billedets anatomi!

Og hvad er det så lige at det betyder? Ud af sikkert flere, men beslægtede definitioner betyder det for mig bare udseende. Et billede af noget man kan se er en blomst, eller dele af en blomst, vil for mange have "en anatomi som en blomst"

Nu har jeg tidligere prøvet at beskrive, at det mere er billedets ikke konkrete indhold og dets fremtoning, frem for et genkendeligt indhold, det er sjovt at finde. Sådan er det også selv om det ikke lykkes lige godt hver gang og ikke er lige konsekvent.

Alligevel falder ordet anatomi mig ikke forkert i relation til en umiddelbar opfattelse af det enkelte billedes gruppering om begreberne, fødsel, liv og død. Når du ser billederne er det vist klart, hvad jeg mener. I hvert fald med lidt god vilje!

Der kommer to billeder med hver sin anatomi. De der kan gætte, hvad den gule blomst (ikke den i vandet) er for en størrelse, vinder en præmie

Genkendelige ??

En del af de billeder jeg har bragt lægger jo ikke skjul på hvilken plante, blomst der er udgangspunktet. Nogen gange er det ret klart, i andre tilfælde mere skjult. Det er ikke for mig afgørende, om man kan genkende original blomsten eller ej. Det kommer jo også meget an på ens forhåndskendskab til især blomster.
Jeg vil - måske i det næste indlæg – komme lidt mere ind på billedernes anatomi. En måde at inddele dem på. Ikke fordi jeg gør mig det klart inden jeg tager et billede, at det skal tilhøre den eller den kategori. Det viser sig først senere.
Et andet emne jeg bliver nødt til at berøre i en snarlig udgivelse er, hvordan jeg afslutter det jeg har sat i gang. Indtil videre har jeg jo levet højt på, at jeg har ”billeder på lager”; men det varer jo ikke ved. Realistisk bedømt er der måske kun et par ”udgivelser” tilbage.Billederne i dag er alle let genkendelige, da hver af dem indeholder nogle klare hints. Jeg har ikke forvansket eller korrigeret farverne

Genkendelige ??

En del af de billeder jeg har bragt lægger jo ikke skjul på hvilken plante, blomst der er udgangspunktet. Nogen gange er det ret klart, i andre tilfælde mere skjult. Det er ikke for mig afgørende, om man kan genkende original blomsten eller ej. Det kommer jo også meget an på ens forhåndskendskab til især blomster.
Jeg vil - måske i det næste indlæg – komme lidt mere ind på billedernes anatomi. En måde at inddele dem på. Ikke fordi jeg gør mig det klart inden jeg tager et billede, at det skal tilhøre den eller den kategori. Det viser sig først senere.
Et andet emne jeg bliver nødt til at berøre i en snarlig udgivelse er, hvordan jeg afslutter det jeg har sat i gang. Indtil videre har jeg jo levet højt på, at jeg har ”billeder på lager”; men det varer jo ikke ved. Realistisk bedømt er der måske kun et par ”udgivelser” tilbage.Billederne i dag er alle let genkendelige, da hver af dem indeholder nogle klare hints. Jeg har ikke forvansket eller korrigeret farverne

Er billedet godt??

Ja, titlen i dag er jo det man kalder et godt spørgsmål; for hvornår er et billede godt? Det er jo meget afhængigt af hvem beskueren er, vedkommendes baggrund og øjeblikkelige sindstilstand. Det sidste betyder nok meget.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg med de billeder jeg fremstiller ønsker at starte en eller anden dybsindig diskusion. Hvis det i kraft af sin kompossition og sine farver hviler i sig selv, er i balance og lader betragteren sidde med et lille smil og en fornemmelse af "det er sgu godt", ja så er jeg såmænd glad. Det er jo det jeg selv leder efter!

Jeg kan jo godt selv se, at der er forskel på de billeder jeg har bragt, de er ikke alle lige vellykkede. Og kald mig Mads om ikke der er mange meninger om den sag. Desværre kommer der ikke så mange tilkendegivelser, som jeg havde håbet.

Men til gengæld kommer der ovenfor fire billeder!

Hvorfor foto/billeder?

Jeg stiller af og til mig selv spørgsmålet: hvorfor denne type af billeder?? Hvorfor ikke nøjes med at fotografere tante Karen m.f.? Svaret er ret enkelt: fordi jeg synes det er sjovere. Ofte er det en lang proces der begynder med at man får øje på et ”offer”; ofte en blomst af en eller anden art. Det kan såmænd være i haven eller det kan være en buket vi har fået foræret. Selve fotoseancen kan være besværlig da der skal tages flere forskellige billeder i forskelligt lys, men allerede under fotograferingen aner jeg hvordan det færdige resultat skal se ud i princippet. Det er dog først på computeren at det færdige billedet opstår ved at forstørre og beskære og meget sjældent andet. Det er her det færdige resultat ”males”.
Og hvornår er det så færdigt? Præcis i det øjeblik, hvor man siger - bingo - der er den. Nu er det jo ikke død og lidelser jeg prøver at skildre, selv om en genre jeg holder af er billeder af blomster i dødsfasen. Ja faktisk er det der de er smukkest og mest spændende. Målet er at finde en synlig virkelighed bag ved virkeligheden. Mogens Rukov siger det med ordene: ”det er enhver visuel kunsts hemmelige bestræbelse, at nå ned til de drivende kræfter bag det synlige”
Hvorvidt det har noget som helst med kunst at gøre må andre afgøre, og det er heller ikke det væsentlige, da hele processen i høj grad er interessant og behagelig.OG skal vi så ikke lige tage et par billeder?

En grå søndag!

Når bentøjet nu ikke rigtig vil som man har agt, og vejret jo ikke just inspirerer til at tusse rundt i haven, ja så kan man jo f.eks. sidde og se lidt på et par sommerbilleder. Deriblandt nogle billeder fra en dejlig cykeltur rundt om Venedig sammen med Ole og Kirsten. Pludselig toner der et billede frem med Veneziansk glaskunst – et billede som Kirsten har taget. Ret momentant slår det gamle ordsprog ned i mig om, at man ikke skal kaste med sten, hvis man står i en glasbutik . Jeg vover at beskære original-billedet lidt hårdt for dog bare en lille smule at holde stilen. I den botaniske afdeling kan den/de blomsterkyndige vel genkende de to blå!?