Forår!

Siden sidste bidrag her på bloggen har jeg skiftet kamera, da det gamle nægtede at fungere mere. Det kræver en del tilvænning at ”starte på ny” så der er ingen billeder taget med det nye apparat i denne ombæring. (til mere teknisk interesserede er det nye et compact camera fra Canon – G10, så hvis operatøren i øvrigt kan finde ud af det er der basis for nogle rigtig gode billeder.)
Sammenhængen imellem titel og indhold giver vist sig selv. Jeg håber ikke at de mere blufærdige sjæle blandt seerne bliver støt over al den struttende livskraft.

billedets autonomi

Kleopatra stillede mig en lidt vanskelig opgave i hendes kommentar, hvor hun efterlyste eksempler på billedets autonomi. Det var en svær nød al den stund, at jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad der lå i begrebet. At være autonom betyder jo blot, at man ”laver sine egne love”; men at overføre det til mine billeder kunne jo både være ret enkelt og ret philosofiskt.
Jeg søgte derfor lidt hjælp og faldt over en kommentar skrevet af Torben Sangild: "Stil og autonomi i nutidskunsten". Grønningen 2005, s. 24-27.
Han nævner, at der er ca. 14 definitioner på begrebet. De 6 nævner han i skriftet og af dem gengiver jeg nedenfor 3, som jeg kan gå ind for:
- Ideen om at det æstetiske blik på en genstand som kunst giver det en anden fremtræden og andre betydninger end blikket på genstanden som redskab eller blot henkastet materiale.
- Det at kunsten ikke primært indgår i en funktionel sammenhæng (som fx propaganda, reklame, dekoration, terapi).
- Kunsten som et frirum, der ikke er underkastet censur og ikke er dikteret af snævre interesser eller nyttesammenhænge.

Den sidste brede og favnende definition synes jeg passer fint på mine små billeder, hvilket man jo kan se af de følgende eksempler, men lige inden skal jeg komme med løsningen på opgaven fra sidste indlæg: Den lille lidt unseelige gule blomst er såmænd bare hovedsalats forsøg på at formere sig.

Billedets anatomi!

Og hvad er det så lige at det betyder? Ud af sikkert flere, men beslægtede definitioner betyder det for mig bare udseende. Et billede af noget man kan se er en blomst, eller dele af en blomst, vil for mange have "en anatomi som en blomst"

Nu har jeg tidligere prøvet at beskrive, at det mere er billedets ikke konkrete indhold og dets fremtoning, frem for et genkendeligt indhold, det er sjovt at finde. Sådan er det også selv om det ikke lykkes lige godt hver gang og ikke er lige konsekvent.

Alligevel falder ordet anatomi mig ikke forkert i relation til en umiddelbar opfattelse af det enkelte billedes gruppering om begreberne, fødsel, liv og død. Når du ser billederne er det vist klart, hvad jeg mener. I hvert fald med lidt god vilje!

Der kommer to billeder med hver sin anatomi. De der kan gætte, hvad den gule blomst (ikke den i vandet) er for en størrelse, vinder en præmie

Genkendelige ??

En del af de billeder jeg har bragt lægger jo ikke skjul på hvilken plante, blomst der er udgangspunktet. Nogen gange er det ret klart, i andre tilfælde mere skjult. Det er ikke for mig afgørende, om man kan genkende original blomsten eller ej. Det kommer jo også meget an på ens forhåndskendskab til især blomster.
Jeg vil - måske i det næste indlæg – komme lidt mere ind på billedernes anatomi. En måde at inddele dem på. Ikke fordi jeg gør mig det klart inden jeg tager et billede, at det skal tilhøre den eller den kategori. Det viser sig først senere.
Et andet emne jeg bliver nødt til at berøre i en snarlig udgivelse er, hvordan jeg afslutter det jeg har sat i gang. Indtil videre har jeg jo levet højt på, at jeg har ”billeder på lager”; men det varer jo ikke ved. Realistisk bedømt er der måske kun et par ”udgivelser” tilbage.Billederne i dag er alle let genkendelige, da hver af dem indeholder nogle klare hints. Jeg har ikke forvansket eller korrigeret farverne

Genkendelige ??

En del af de billeder jeg har bragt lægger jo ikke skjul på hvilken plante, blomst der er udgangspunktet. Nogen gange er det ret klart, i andre tilfælde mere skjult. Det er ikke for mig afgørende, om man kan genkende original blomsten eller ej. Det kommer jo også meget an på ens forhåndskendskab til især blomster.
Jeg vil - måske i det næste indlæg – komme lidt mere ind på billedernes anatomi. En måde at inddele dem på. Ikke fordi jeg gør mig det klart inden jeg tager et billede, at det skal tilhøre den eller den kategori. Det viser sig først senere.
Et andet emne jeg bliver nødt til at berøre i en snarlig udgivelse er, hvordan jeg afslutter det jeg har sat i gang. Indtil videre har jeg jo levet højt på, at jeg har ”billeder på lager”; men det varer jo ikke ved. Realistisk bedømt er der måske kun et par ”udgivelser” tilbage.Billederne i dag er alle let genkendelige, da hver af dem indeholder nogle klare hints. Jeg har ikke forvansket eller korrigeret farverne

Er billedet godt??

Ja, titlen i dag er jo det man kalder et godt spørgsmål; for hvornår er et billede godt? Det er jo meget afhængigt af hvem beskueren er, vedkommendes baggrund og øjeblikkelige sindstilstand. Det sidste betyder nok meget.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg med de billeder jeg fremstiller ønsker at starte en eller anden dybsindig diskusion. Hvis det i kraft af sin kompossition og sine farver hviler i sig selv, er i balance og lader betragteren sidde med et lille smil og en fornemmelse af "det er sgu godt", ja så er jeg såmænd glad. Det er jo det jeg selv leder efter!

Jeg kan jo godt selv se, at der er forskel på de billeder jeg har bragt, de er ikke alle lige vellykkede. Og kald mig Mads om ikke der er mange meninger om den sag. Desværre kommer der ikke så mange tilkendegivelser, som jeg havde håbet.

Men til gengæld kommer der ovenfor fire billeder!